Jeg er ved siden af mine sko

  Det er der jeg er. Jeg står her og mine sko står derhenne, et par meter væk fra mig. Den uro og den tvivl og den usikkerhed jeg oplever lige nu, det er det rum, den tomhed der er mellem mine sko og så mig, her hvor jeg står. Barfodet. En bekendt fra Frankrig havde ikke helt styr på de der danske ordsprog, og forvekslede “jeg er ved siden af mig selv” med “jeg er ved siden af mine sko”. På en måde giver hendes fortolkning mere mening end den oprindelige. Jeg er ved siden af mine sko. Der er ikke noget galt. Jeg er bare lidt stille i mit liv pt. Der er tid til at reflektere og...
   

Her er mine 5 gode madvaner (fra Jane Faerber) + en let og spirituel bonus madvane!

  Efter at have købt (og anmeldt – læs her) Jane Faerbers bog “Madglad”, er jeg simpelthen ikke til at stoppe i et køkken. Jeg bager og bager og koger og seger og ovner og snitter og hakker. Jeg er simpelthen så glad for den bog, og Emsen spiser lystigt af alt lige fra stegt hvidkål i kokosmælk og karry til røræg og bananmuffins uden sukker og mel. Sammen med vores nye madglæde har jeg indført nogle af Jane’s madvaner. De kommer her: Bordet skal være ryddet og maden serveres i fine skåle og pæne tallerkner. Vi bliver begge to (også vores gæster) siddende til alle er startet og sluttet med maden. Ingen TV eller Iphones mens vi spiser. Vi...

Snap-pjat!

Ja ja ja ja ja, jeg er røget på snapchat. Og hvis du følger mig derinde (@annedeppe), så vil du opdage at jeg er sådan en type der enten poster 78 snaps på en gang eller også hører du intet fra mig i en måned. Selvom jeg faktisk har været der er et år eller to, så er det stadig ikke blevet en vane for mig at snappe, som det er for mig at Instagramme eller Facebook’e. Til gengæld synes jeg det er virkelig sjovt at lege med filtre. Se bare her: Det her er vist det tætteste jeg kommer på en træningssession lige pt… Alle ved at kvinder ikke skider andet end regnbuer. Små fine nuttede nogle.  Nu kan...
   

Vi lever i den fredeligste tid nogensinde

Selvom det ikke føles sådan, så er det (i hvert fald for mig), en vigtig pointe lige at minde os selv om. Mange gode ting er der at sige om de sociale medier, og det gør jeg som regel også, men vi skal også lige huske på at verden, på ekstremt kort tid, pludselig er blevet meget lille, meget rå og meget gennemsigtig. Utøya skete jo faktisk på facebook før det skete i medierne. Jeg havde venner der havde venner i området, der berettede om skud. Jeg så det på facebook før jeg så det andre steder. Der var engang hvor medierne var det eneste filter. Måske er det derfor de ikke bruger filter, og vi skal se de døde...

Self-pleasure injection. Se hvad jeg har købt af sære ting og sager

Når det regner, så er det nemt at sidde og surfe lidt internetshopping. Jeg kan egentlig godt lide at gå i butikker, men jeg kan efterhånden endnu bedre lide at sidde derhjemme i joggintøj og shoppe, og få leveret til døren. Ingen slæb, ingen kø, ingen sure ekspedienter. Ahhh. Bare fred, en kop the og hygge med ninjafisen. Still no! Da jeg skrev om basis-garderoben (læs det hvis du også vil slippe for tøjkriser resten af dit liv), gik jeg igennem min egen basis-garderobe, og kunne se jeg manglede en sort t-shirt. Forleden fandt jeg denne på Instagram, og selvom den har den hvide tekst, så synes jeg den er ret fed. Kvaliteten er nok ikke i top, men den...

Medierne står med den stive pik i hånden og sprøjter ud over Nice

“Se videoen hvor en sindssyg psykopat smadrer 80 mennesker i smadder” og “Se billeder af de døde børn her”. But Why? Medierne står i kneppe-kø med pikken i hånden mens de sprøjter liderlige overskrifter ud til alle os sensationslystne mennesker, der tænker “årh det må jeg bare se, neeeej hvor forfærdeligt” Er det for at vi kan mærke noget at vi skal se videoen af det der skete i Nice? Er det for at vi skal mærke forargelsen endnu dybere at vi skal se barnet og bamsen? Er det fordi vi gerne vil have følelsen af at have oplevet det, eller hvad er det? Som om vi var der selv? Hvad er det? Mit facebook-feed bugner med links til både...
   

Om en uge har jeg fået en ny tatovering (og ja jeg ammer)

Kroppen er til låns. Jeg fik den for 33 år siden, og om 70 års tid skal den afleveres igen. Man må gerne kunne se den har været her, at den har levet. Da jeg var 16 år gammel sagde jeg til min mor “jeg vil have en tatovering, og du er nødt til at gå med ind og få den lavet, ellers finder jeg bare en der gør det ulovligt!” Min mor valgte at tage med, på trods af at mange voksne i hendes omgangskreds sagde “NEEEEEJ! hun komme til at fortryde den!” Men det gjorde jeg ikke. Jeg har… jeg skal lige tælle… 4 tatoveringer nu, og den 5. skal jeg have lavet på torsdag. Jeg glæder mig...

Boganmeldelse: Madglad – lær dit barn at elske rigtig mad (og et lille lifehack)

Hvis du gerne vil give dine børn sunde madvaner, så kan jeg virkelig anbefale denne skønne bog af Jane Faerber. Udover at bogen er nem at gå til (også hvis man er en travl alene-mor med egen virksomhed), så er den fyldt med nemme (ja, altså rigtigt nemme) hverdagsopskrifter og inspiration til alt lige fra madpakker til desserter, juicer, salater og morgenmad. Billederne er smukke, maden smager enormt godt, og den frygt jeg havde for at “de sunde muffins” har en bismag af halm eller hæk (for det har de der “sunde desserter” altså ofte), den er pistvæk. Jeg bagte de her bananmuffins i dag, og selvom de både er uden sukker og mel og kemi, så smager de simpelthen...

Bloggen er lukket ned… og en stor stor nyhed!

“Bloggen er lukket ned” skulle jeg have skrevet i sidste uge. Men det fik jeg ikke gjort, for jeg blev ramt af travlhed, som blev brat overtaget af ferie på mine forældres båd, som inkluderede meget usamarbejdsvilligt internet, sygdom med ømme øjne (wtf?) og masser af regnskyl og masser af sol. Af og til på samme tid. Nu er jeg lige ved noget net for en kort bemærkning, og vil bare lige sige “hey! Jeg er her ikke!” in case you didn’t notice 😀 Så jeg vidste ikke den ville være død som en død hest en hel uge, men sådan blev det, og nu er jeg tilbage. De næste 14 dage bliver knap så intense, men jeg lover at...
   

Dick-pics? Armmen kan du heller ikke leve uden?

(live fra min facebook-profil) Dick-pics? Det er længe siden jeg har fået et sidst. I hvert fald en hel måned. Jeg synes også der var noget der manglede i mit liv. Men så, VUPTI! Så tikkede der en lille tommelfinger-tisser ind på Snapchat. Straks kom alle de hengemte følelser tilbage: følelsen af at være betydningsfuld, værdifuld, noget helt unikt, følelsen af at nogen tænker på mig. Følelsen af ensomhed forsvandt i samme sekund som jeg åbnede snappen og så denne skinkeschnitzel bare STIRRE på mig med sit smukke flæskefjæs. Close-up. Jatak! For alle ved jo at det er det vi kvinder sidder og venter på. Et billede af en diller. Det mest ophidsende i verden der findes. Lige så snart...

Gravid med seksuelle overgreb i bagagen, hvad nu med alle mine tanker? Hvad nu hvis…?

  “Hej Anne Jeg har et ret personligt spørgsmål til dig, men siden du er så åben her på bloggen, så tør jeg godt stille det. Jeg ved du selv kan vurdere om du har lyst til at svare på det, evt. kun til mig i en privat mail. Jeg har set i et opslag (måske hvor du er gæsteblogger) at du har været udsat for seksuelle overgreb bl.a. som barn. Det er jeg virkelig ked af at høre. Desværre er jeg selv i samme situation. Jeg venter en lille pige og det vækker en masse følelser i forbindelse med overgrebene. Især vedr. amning. Da sex blev en del af mit liv alt for tidligt og på skrækkelige vilkår er...

Amning, især langtidsamning, er altid 100% moderens behov!

Pretty seje Simone står frem i et indslag lavet af Jyllands Posten (se og læs her), og fortæller om langtidsamning (af en eller anden grund hedder det langtidsamning når man har ammet i et år). Det har (igen) ført til debat på de sociale medier, men det denne gang er det overraskende (dejligt) at se hvor mange der bakker op, og især se hvor mange der ikke er enige, men som har fuld respekt for at det er moderens eget valg. Kickass mennesker, siger jeg bare! Her er nogle af argumenterne i debatten, og nogle af de seje svar der er at finde: A) “langtidsamning er altid 100% moderens behov” Det er jeg fuldstændig enig i. Som mor har man...